Vilkår for deltagelse som arrangør i Bornholms Kulturuge

Ansøger er bekendt med, at man som deltager i Bornholms Kulturuge forpligter sig til:

  • at kulturugepas (armbånd) er obligatorisk for publikum over 14 år, medmindre andet er aftalt med Kulturugens sekretariat. (Dette gælder ikke udstillinger af kunst og kunsthåndværk på steder/tider, hvor der normalt er offentlig adgang.)

  • at dit/jeres arrangement afvikles som beskrevet i ansøgningen.

  • at eventuelle ændringer i forhold til ansøgning skal godkendes af Kulturugens sekretariat.

  • at du/I ikke udtaler jer til offentligheden om modtagelsen af tilskud, før der er sket en samlet offentliggørelse fra Kulturugens side.

  • at billetter til jeres arrangement kan købes på nettet, medmindre der er tale om gratis arrangementer, eller aktiviteter, hvor adgang købes ved indgangen. At det i forbindelse med billetkøb fremgår, at kulturugepas (armbånd) er obligatorisk.

  • at du/I accepterer, at kulturugens sponsorer profileres i forbindelse med markedsføring af jeres arrangement.

  • at du/I medvirker ved undersøgelse blandt arrangementets gæster efter Kulturugens anvisninger.

  • at du/I deltager i evt. netværksarbejde og møder med øvrige arrangører.

  • at du/I besvarer evalueringsskema mv. umiddelbart efter Kulturugens gennemførelse.

Optagelse i Kulturugen

Alle ansøgninger behandles individuelt. Der lægges vægt på kvalitet, og aktiviteter skabt til kulturugen bliver prioriteret. Aktiviteter, som afspejler Bornholms særkende/egenart indenfor det specifikke kulturområde eller har deltagelse af kunstnere på internationalt niveau, vil blive foretrukket.

Der kan søges om medfinansiering til projekter, eller de kan optages uden økonomisk støtte.

Ved bevilling af tilskud tilstræber vi en passende fordeling i forhold til de ni kulturspor, så hvert spor bliver repræsenteret på flest mulige dage og steder.

Børn, unge og familier

Kulturugen anser det for vigtigt, at børn og unge præsenteres for- og får oplevelser med mange forskelligartede kulturtilbud, og at de kan finde interesse i at benytte Bornholms og Kulturugens mange kulturelle muligheder. Derfor opfordrer vi til, at arrangørerne i deres planlægning evt. indlægger en ekstra aktivitet målrettet børn/unge/børnefamilier, hvis deres arrangement i øvrigt ikke er attraktivt for denne aldersgruppe. Arrangementer, som alene henvender sig til børn, er også velkomne.

Ved arrangementer, der indholdsmæssigt primært henvender sig til børn/unge, anbefales det, at de foregår i skoletiden, og at arrangøren retter henvendelse til lokale skoler om et samarbejde.

Vejledning

Alle punkter i ansøgningsformularen skal udfyldes.  
Ansøgningsfrist er 7. april 2024, og gerne før ved hjælp til fondssøgning. 
Det er muligt at vedhæfte uddybende tekst eller bilag. Dette er ikke et krav! 

Bevilget tilskud udbetales, når kulturugen er afsluttet, og arrangør har indsendt faktura, regnskab og rapportering.
 

Hvis du/I har spørgsmål til vilkårene, så kontakt gerne Bornholms Kulturuges sekretariat.

Mail: info@bornholmskulturuge.dk
Tel: 20302820

Tilmed dig som arrangør

Hvis du ønsker at tilmelde dig som arrangør i 2024mkan du finde et link til ansøgningsskemaet på denne side