Drop-in workshop for børn: Lav din egen (slik)skål

Sted: Allinge-Sandvig
Kategorier:
Familievenlig
For børn
Kunsthåndværk
Dage:
15. september

Velkommen indenfor i keramikværkstedet. Her kommer du til at lave din egen skål i ler med en teknik som hedder pølseteknik. Det kan du sagtens lære, hvis du ikke kender den i forvejen. 

Workshoppen foregår i værkstedet hos keramiker Maja Frendrup, som holder værksted og butik åbent for besøgende under Bornholm Craft Weeks. Hun er sikkert selv i gang med at lave nogle krukker i netop pølseteknik.

Efter du har bygget skålen, skal den tørre. Og derefter vil Maja brænde og glasere den for dig. Der går derfor nogle uger før den er helt klar. Derefter kan den bruges til slikskål, eller lige hvad du vil.

Andre oplysninger:

De dage der er drop-in workshop kan du ankomme mellem kl. 11 og 14, og så skal du regne med det tager ca. en time til halvanden. Workshoppen egner sig til børn og unge i alderen 5 - 17 år. Medfølgende voksne er velkomne til at opholde sig i værkstedet, eller gå ned og købe en is imens der arbejdes.

Maja er udover at være keramiker også uddannet billedkunstlærer.

Arrangementet er en også en del af Bornholm Craft Weeks