Bornholm ved afslutningen af 2. verdenskrig
Bornholmernes tavse historie bliver brudt af forfatterne Ilse Wederkinck og Birgitte Borgen Müller Marcussen i bøgerne "Havet er mit" og "70 Erindringsglimt fra russertiden på Bornholm".
Begge bøger er baseret på omfattende indsamlinger af viden blandt de, der har oplevet de bornholmske forhold.
På en kort vandretur på ca. 2 km fortæller forfatterne om afslutningen af 2. verdenskrig med fokus på bådflygtninge, flygtninge på landevejene, de russiske bombardementer 7. maj, 8. maj og 9. maj, deportationen af tyskere til Kolberg, de første russiske soldater - og de senere.
