
HAVEN – sanselige performative havevandringer 2
HAVEN er en sanselig lyd- og performancevandring om haven, dens kulturhistorie og betydning for os mennesker.
I Domiz-flygtningelejren dyrker de haver, i interneringslejrene under første verdenskrig skød haver op mellem barakkerne. I krisetider tyer folk til haven. I coronatiden er planteskolernes omsætning blomstret. Haven er, og har altid været livsvigtig for os mennesker, både som udbyttegiver og meningsskaber.
Haven optager og forener rigtig mange mennesker, men parallelt med havens rolige og favnende karakter, er den et sted fyldt med kampe, om hvordan noget skal gøres og med hvilke virkemidler. Et sted hvor planter kæmper om pladsen og havemennesker om metoden; det helt store drama udspiller sig hver dag, lige uden for vinduet. Det til trods rummer haven fælles kærlighed til underet at se noget gro. Haven er håb.
Med fokus på HAVENs kulturhistorie tager vi temaet om menneskets relation til naturen op, og ser på hvordan vi har dyrket, kontrolleret, været inspireret af, og fundet fred i naturen gennem tiden.
Formen er en hybrid der både arbejder fagligt, performativt og sanseligt interaktivt. Publikum får trådløse hovedtelefoner på og guides rundt til en montage af sanselige komponerede lydbilleder, interviews af fagligheder, der arbejder med havens betydning på forskellige måder, og personlige fortællinger fra haveejere af forskellige havetraditioner.
Undervejs oplever man performative nedslag der tager udgangspunkt i specifikke planters poetiske og sanselige anatomi. Et sanseligt møde med salvie og hyld, en sang om akeleje, mælkebøttens protesttale, havearbejderens dans. De to performere vil på skift lede publikum gennem haven, facilitere interaktive møder og performe dramatiske æstetiske elementer.
WunschMachine arbejder med interaktive, sitespecifikke kunstoplevelser der blander faglighed med en sanselig indgang til materialet.
KREDITERING
Koncept: WunschMachine
Iscenesættelse: Helga Rosenfeldt-Olsen
Mediscenesættelse og scenograf: Alaya Riefensthal
Performance: Helga Rosenfeldt-Olsen & Alaya Riefensthal
Dramatiker: Betina Birkjæer
Komponister: Niels Bjerg & Morten Moesgaard
Lydmontage: Helga Rosenfeldt-Olsen
Koreograf: Sofie Christiansen
Dramaturg: Mette Obling Høeg
Sangkonsulent: Nini Julia Bang
Lydmix: Sune Hede
Salgsproducent: Sara Troense
Plakat: Nanna Rosenfeldt-Olsen
Foto: Sune Hede
TAK til de interviewede:
Kulturhistoriker Karin Esmann Knudsen
Landskabsarkitekt Greg Kobett
Have- og naturterapeut Thomas Lasse Edlev
Haveejere:
Jesper Lund
Camilla Jarskjold Andersen
Katrine Nielsen
Bent Rosenfeldt
Marianne Kromann Andersen
Linda Fallentin
Morten Jensen
Claus Holm
TAK til Vemmetofte Klosterhave & Jesper Riefenthal
HAVEN er støttet af Statens Kunstfond, Wilhelm Hansen Fonden, Bornholms Kulturuge, Faxe kommune samt Danske Dramatikere Produktionspuljen.
Praktisk info
Kun for gæster med Kulturugearmbånd
Find vej
Sted
Skolebakken 15, Aarsdale, 3740 Svaneke
Dato
Lørdag 24. september
Tidspunkt
16.00 - 17.00
Entré
gratis
Web
Kulturspor
Teater/Scenekunst, Natur