
Byvandring i det gamle Aakirkeby
Mandag den 19. september 2022, kl. 15-17. Byrundtur i Aakirkeby. Start Storegade foran kirken.
Aakirkeby ligger på en markant granitknold omkring øens ”domkirke”. Byen var i Middelalderen Bornholms vigtigste by, med kirkeligt centrum og landsting. Siden blev byen overhalet af byerne ved kysterne, den faldt hen og brændte flere gange, men i midten af 1800-tallet kom der kraft og udvikling i byen, den blev øens jernbaneknudepunkt, og der skete igen meget i midten af 1900-tallet. Den har dog stadig bevaret lidt af den ældgamle struktur og udseende.
Svend Kramp, der er vokset op i byen, fortæller på turen nogle vigtige kapitler af Aakirkebys historie, samt personlige oplevelser og indtryk. Turen varer op mod to timer og strækker sig over et par kilometer. Kulturugepas kræves.
Pris pr. person 50 kr. betales kontant eller mobile pay, tlf. 21449184 ved starten.
Praktisk info
Kun for gæster med Kulturugearmbånd
Find vej
Sted
Storegade 2K , 3720 Aakirkeby
Dato
Mandag 19. september
Tidspunkt
15.00 - 17.00
Entré
50 kr.
Kulturspor
Historie/Kulturhistorie