Brandt & Billing – Dagligstue- & baghavekoncerter: Vennepunktet

Brandt & Billing – Dagligstue- & baghavekoncerter: Vennepunktet

Rytmisk musikRønneTorsdag 22. september
Se Min kulturuge

Tallet 10 er den røde tråd i Brandt & Billings jubilæumskoncerter i forbindelse Bornholms Kulturuge 2022.

I 2012 indledte sangskriverne Kalle Brandt og Henrik Billing et musikalsk samarbejde omkring det, der siden udviklede sig til de populære og intime dagligstue- og baghavekoncerter i Bornholms Kulturuge.

I 10 år har Brandt og Billing således budt på en skønsom blanding af nyskrevne sange, rablende anekdoter og musikalsk pingpong indenfor et aktuelt tema.

I år bliver ingen undtagelse, når Brandt & Billing præsenterer en retroperspektiv tour de force igennem det sidste tiår, med musikalske betragtninger fra Vandkantsdanmark, over hjerterum, til pandemi og Bornholms befrielse.

Brandt & Billing vil tålmodigt (ved at tælle til ti…), og med en vis fingerfærdighed manipulere strengeinstrumenterne, med hver især 10 erfarne og toptrænede tommelfingre. På en skala fra 1-10 vil Brandt & Billing naturligvis udvise et engagement svarende til mindst et tital.

Ifølge upålidelige kilder på internettet, er tallet ti i øvrigt et utroligt positivt tal. Kulturuge-publikummet vil således kunne forvente koncerter med; ’et uendeligt og fantastisk kreativt potentiale, der kun venter på at blive forløst’.

Dagligstue- & baghavekoncerter

’Vi har efterhånden fået opbygget et rigtig godt samarbejde med flere private bornholmske værter, der utrolig gæstfrit stiller deres hjem, (eller have, hvis vejret tillader det), til rådighed for vores musikalske udskejelser og et offentligt publikum. I år vil vi dog give det et tvist og for første gang byde publikum hjem til os selv, ved to af koncerterne’.

Praktisk info

Kun for gæster med Kulturugearmbånd

Sted

Vennepunktet, Østergade 54, 3700 Rønne

Dato

Torsdag 22. september

Tidspunkt

19.00 - 21.00

Entré

100 kr.

Web

Kulturspor

Rytmisk musik

Bemærkninger

Børn under 12 år: Gratis entré. 

Evt. uafhentede billetter sælges i døren for kr. 125,-. 

Bemærk at der er et begrænset antal billetter til salg, da koncerterne fortrinsvis foregår i private hjem/haver.

Bemærk også at koncerterne afholdes udenfor, hvis vejret tillader det. Ellers rykker vi indenfor i dagligstuen.

Koncerten på Vennepunktet afholdes indendørs.