
Bornholms Litteraturfestival: Claus Stensgaard Jensen
Claus Stensgaard Jensen - Vogteren af det 7. segl
I vinteren 1362 bliver den sydlige del af Jylland ramt af en flodbølge, som fjerner byen Rungholt fra jordens overflade. 7.200 mennesker opsluges af havet. Eneste overlevende er to jomfruer, som ifølge overleveringerne tilbragte natten i kirken i bøn. Pigernes overlevelse bliver af den døende pave Innocens d. 6. tolket som dét mirakel, som alle har ventet på siden det første korstog, hvor de kristne vandt Den Hellige By, Jerusalem, tilbage. Paven udpeger derfor den danske kong Valdemar Atterdag til at stå i spidsen for en hemmelig mission, som bringer både kongen og de to jomfruer på en hæsblæsende rejse gennem Europa efter en række af kirkens relikvier. Og dette i en tid med pest, sult og krig. Sådan præsenteres handlingen i Claus Stensgaard Jensens debutroman ”Vogteren af det 7. segl”, som henviser til Johannes’ Åbenbaring, hvor det syvende segl er navnet på den ubønhørlige dommedag, som venter menneskeheden. Hør Claus Stensgaard Jensen (1964) fortælle om bogen og dens tilblivelse med research-rejser til Krakow, Prag, Wien, Avignon, Paris, Brügge, Gent og Visby og mange timer ved tasterne.
Bornholms Litteraturfestival præsenterer i 2022 en helt speciel festival. Festivalen går nye veje og præsenterer et udvalg af Bornholmske og/eller herboende forfattere. Og vi garanterer at det ikke bliver kedeligt.
Mød blandt andet:
Lørdag den 17. september kl. 12: Lars Holmsted
Mandag den 19. september kl. 15: Jakob Seerup
Tirsdag den 20. september kl. 15: Birgitte Borgen Müller Marcussen
Onsdag den 21. september kl. 15: TBA
Torsdag den 22. september kl. 15: Ann Vibeke Knudsen
Fredag den 23. september kl. 15: Anders Kofod
Lørdag den 24. september kl. 15: Kirsten Sonne Harild
Søndag den 25. september kl. 12: Claus Stensgaard Jensen
Bornholms Litteraturfestival er en del af Bornholms Kulturuge
Entre kr. 50,- samt kulturugearmbånd!
Møderne med de Bornholmske forfattere finder sted dagligt under kulturugen 17.-24.september og alle finder sted på Svanekegaarden, Skippergade 2-8, Svaneke
Tidspunkter og det endelige program kan ses dels på https://bornholmskulturuge.dk/ og https://svanekegaarden.dk/
Praktisk info

Kun for gæster med Kulturugearmbånd
Sted
Svanekegaarden
Dato
Søndag 25. september
Tidspunkt
12.00 - 13.00
Entré
50 kr.
Web
Kulturspor
Litteratur