
Bornholms Litteraturfestival: Ann Vibeke Knudsen
Ann Vibeke Knudsen - et forfatterskab om bornholmsk historie
Bornholmske kvinders husflid, andelsmejerier, jernbaner, klædedragter, keramik, mad og fiskerbåde, kirker og krig. Ann Vibeke Knudsen (1948) har som museumsinspektør på Bornholm Museum forfattet en usædvanlig række bøger og artikler om bornholmsk historie. Efter pensionen er forfatterskabet og redaktørarbejdet steget yderligere, og hun er tovholder bag de årlige udgivelser fra Bornholms Historiske Samfund og Bornholmske Samlinger. Her har hun haft overblikket over emner som udvandringen fra Bornholm til Amerika, øens brugsforeninger, folkeskolerne, fotograferne og den svenske indvandring til øen. Hør Ann Vibeke Knudsen fortælle om sit forfatterskab – og kom godt omkring den bornholmske historie
Bornholms Litteraturfestival præsenterer i 2022 en helt speciel festival. Festivalen går nye veje og præsenterer et udvalg af Bornholmske og/eller herboende forfattere. Og vi garanterer at det ikke bliver kedeligt.
Mød blandt andet:
Lørdag den 17. september kl. 12: Lars Holmsted
Mandag den 19. september kl. 15: Jakob Seerup
Tirsdag den 20. september kl. 15: Birgitte Borgen Müller Marcussen
Onsdag den 21. september kl. 15: Ann Vibeke Knudsen
Fredag den 23. september kl. 15: Anders Kofod
Lørdag den 24. september kl. 15: Kirsten Sonne Harild
Søndag den 25. september kl. 12: Claus Stensgaard Jensen
Bornholms Litteraturfestival er en del af Bornholms Kulturuge
Entre kr. 50,- samt kulturugearmbånd!
Møderne med de Bornholmske forfattere finder sted dagligt under kulturugen 17.-24.september og alle finder sted på Svanekegaarden, Skippergade 2-8, Svaneke
Tidspunkter og det endelige program kan ses dels på https://bornholmskulturuge.dk/ og https://svanekegaarden.dk/
Praktisk info

Kun for gæster med Kulturugearmbånd
Sted
Svanekegaarden
Dato
Onsdag 21. september
Tidspunkt
15.00 - 16.30
Entré
50 kr.
Web
Kulturspor
Litteratur