Kunsthåndværk

Kunsthåndværk

KunsthåndværkRundt på øen
Se Min kulturuge

Følg sporet for Kunsthåndværk

Traditionen for kunsthåndværk er lang på Bornholm. Også på det felt indtager øen en særstilling i Danmark. 

I 2017 opnåede Bornholm den ære, at blive udnævnt som World Craft Region som det første sted i Europa. 
Bag titlen står World Craft Council (WCC), som er den største internationale organisation for promovering af  kunsthåndværk. WCC arbejder non profitable, non govermental og er anekendt af UNESCO. 

I 2018 afvikles European Ceramic Context, som er en stor international keramikudstilling med deltagere fra hele Europa. Der vil være udstillinger på Grønbechs Gaard og på Bornholms Kunstmuseum. Lokale bornholmske keramikere vil udstille på Gudhjem Museum. Keramikbiennalen, som arrangementet kaldes i daglig tale, indtager en selvfølgelig plads i Kulturugens program.

På Bornholm er en lang række af de bedste kunsthåndværkere organiseret i foreningen Arts and Crafts Bornholm med fælles udstillingssted på Grønbechs Gaard.

Historisk set har det ikke mindst været øens forekomster af godt ler, der har dannet basis for produktionen af keramik. Allerede i middelalderen solgtes bornholmske potter i hele østersøområdet. I 1900-tallet opstod en række småindustrier, bl.a.  Hjorths Keramikfabrik, der i dag fungerer som arbejdende museum. Senere  kom kendte fabrikker som Michael Andersen og Søholm til.

Flere familier står særligt centralt i kunsthåndværkets historie på Bornholm. Bl.a. familierne Hjorth, Vasegaard, Munch-Petersen og Høm har ladet disse håndværkstraditioner leve videre med generationerne.

Glas- og Keramikskolen i Nexø blev etableret i 1997 og blev i 2010 fusioneret med Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. I årenes løb har flere af eleverne herfra slået sig ned på Bornholm efter endt uddannelse.

I Kulturugens program afspejles det også tydeligt, at det store fokus ligger på keramik i år, hvor 14 ud af 15 aktiviteter gælder dette materiale.

Find alle aktiviteter i sporet for Kunsthåndværk.

 

Praktisk info

Kun for gæster med Kulturugebadge

Badge er obligatorisk ved alle arrangementer - dog undtaget åbningsarrangementer sammen med European Ceramic Context

Sted

Hele øen

Dato

Tidspunkt

00.00 - 00.00

Entré

Der betales særskilt entré ved enkelte arrangementer, se i program

Kulturspor

Kunsthåndværk