Ocean Prawns

Ocean Prawns

Ocean Prawns støtter Bornholms Kulturuge 2022.

Ocean Prawns er en bornholmsk rejekoncern med mere end 40 års fiskerierfaring fra de arktiske vande, hvor der fiskes MSC-mærkede rejer og hellefisk. Men det er også et livsværk, hvor fiskeskipper og medejer Kristian Barslund Jensen har oplevet fiskeriets udvikling og selv har stået på broen som skipper i de stormfulde, kolde og isfyldte farvande ved Canada, Grønland, Nordnorge og Svalbard. 

Sideløbende med fiskeriet har Ocean Prawns koncernen involveret sig i en række globale investeringer samt investeringer i lokale bornholmske virksomheder. Der er ingen tvivl om, at Bornholm har en stor plads i ejernes hjerter, og at det er vigtigt for familien bag Ocean Prawns at give noget tilbage til øen samt understøtte udviklingen og beskæftigelsen på Bornholm.

På Bornholm beskæftiger tilknyttede og associerede virksomheder 250 personer, og disse investeringer udgør ca. 5 procent af koncernens samlede investerede kapital. 

Globalt beskæftiger Ocean Prawns mere end 730 personer. 

Praktisk info

Web

Kontakt

Strandgade 10
3730 Nexø
Danmark

+45 56 44 04 00
office@ocean-prawns.com