Min kulturuge

Sværd-Skovlilje - Saa by som borger, Saa by som art

Sted: Hasle
Kategorier:
Familievenlig
Natur
Teater/scenekunst
Dage:
18. september

Stedsspecifik performance i Kultippen, der vækker orkideen Sværd-Skovlilje til live og hylder mangfoldigheden af liv på jorden. 

"Saa by som borger, saa by som art" er performative ritualer, der hylder mangfoldigheden af liv og tager udgangspunkt i det sted, som ritualet udfolder sig. På Bornholm og nærmere bestemt Kultippen, der ligger lidt uden for Hasle, vil performancekunstner og klimaaktivist Linh Le vække den truede og sjældne art Sværd-Skovlilje til live og forbinde sig med den.

Sværd-Skovlilje har før været set langs skrænterne af kultippen men desværre ikke i de senere år. Orkideen er ligesom så mange andre orkideer truet af udryddelse. Linh Les motivation for at udføre disse performative ritualer - hvor hun forvandler sig til arten ved at tage en maske af arten på og undersøger hvordan det er at være både menneske og art på gennem dans og bevægelse - er det at forskere taler om den sjette masseudryddelse og biodiversitetskrise hvor arter dør i rekordfart og op til 10.000 gange hurtigere. Mennesker fylder for meget. Naturen mangler plads. Det levende mangfoldige landskab mangler plads.

Performancen varer i fire timer - fra kl. 16.00 - 20.00 - med solnedgang kl. 19.11. Den foregår på Kultippen med udsigt til havet og solnedgangen.

Performancen kan opleves af børn, unge og voksne og forudsætter ikke at man følger hele forløbet.

Linh Le udviklede projektet konteksten af Metropolis sommer 2022. Siden har Linh Le udvidet projektet og opført det i forskellige formater og med forskellige arter. 

Om kunstneren:

Linh Le arbejder med performance, dans, videokunst og klimaaktivisme. Hun er desuden medstifter og medlem af performance-klimaaktivistgruppen Becoming Species, som i tæt alliance med Extinction Rebellion og Arternes Ambassade København har lavet adskillige performative handlinger i det offentlige rum for at forstærke naturens mangfoldige stemmer.

Foto er taget af Frej Pries Schmedes, i kontekst af performative ritualer md syv forskellige arter opført syv forskellige steder i København under Metropolis 2022.