Ulrich fra Stammershalle Badehotel viser rundt i det smukke område omkring Badehotellet.
Han vil fortælle om de tidligere tyske ejere, hvornår Badehotellet blev bygget, historien om den zoologiske have i Troldeskoven, vise dig bjørnegrotten og afsløre hvorfor området hedder Stammershalle. Derudover viser Ulrich dig Danmarks tredjestørste vandreblok, hvor der har boet mennesker i Stenalderen, præsenterer dig for både bautasten og skibssætninger, og tager dig måske med op i hotellets Tårnværelse, så du kan opleve den imponerende udsigt over Allinge til Gudhjem og Christiansø og meget mere.
Turen varer omkring 1 time og foregår i et tempo, hvor alle kan være med.