Russerne på Bornholm og de bornholmske jernbaner

Russerne på Bornholm og de bornholmske jernbaner

Historie/KulturhistorieNexøMandag 20. september
Se Min kulturuge

Da russerne i 1945-46 var på Bornholm, var de en meget flittig bruger af de bornholmske jernbaner, hvilket bl.a. betød at jernbanen måtte indføre billetter på russisk. Da russerne kom til Bornholm, medbragte de en del ”krigsbytte”, som blev fragtet med jernbanen, og da de igen forlod øen efter 11 måneders ophold, blev det samme ”krigsbytte” igen fragtet med jernbanen til havnen i Rønne, hvor det blev udskibet sammen med soldaterne.

DBJ Museum har derfor i år lavet en særudstilling, der med fotos og effekter fra ”russertiden” belyser tiden med de russiske soldater. Desuden vises et uddrag af filmen ”Russerne på Bornholm”, som fortæller hele optakten og baggrunden for russernes ophold. Udstillingen kan ses i hele kulturugen i museets normale åbningstid, mandag – fredag kl. 11,00 – kl. 16.00, mod erlæggelse af sædvanlig entre.

Alle besøgende i kulturugen med kulturuge Badge vil gratis få udleveret en pjece om ”Russerne på Bornholm”. Pjecen indeholder mange af udstillingens fotos samt en kort beskrivelse af Bornholms besættelse under 2. verdenskrig, russernes bombardement af Rønne og Nexø samt deres ophold på øen i perioden 9. maj 1945 til 5. april 1946.

Der vil dog være et særarrangement, den 20. september (se under på by-dagen for Nexø), mellem kl. 13,30 -14,30. Der vil på dagen være gratis adgang med Kulturuge Badge i hele museets åbningstid, kl. 11,00 - 16,00. DBJ-museum omfatter til daglig en spændende udstilling, der er opbygget som et stationsmiljø med bl.a. jernbanevogne, billeder og genstande fra De bornholmske Jernbaner. Oplev historien om de bornholmske jernbaner, der kørte på øen i perioden fra 1900-1968.

Praktisk info

Kun for gæster med Kulturugearmbånd

Sted

DBJ-Museum, Ndr. Strandvej 8, 3730 Nexø

Dato

Mandag 20. september

Tidspunkt

13.30 - 14.30

Entré

gratis

Kulturspor

Historie/Kulturhistorie

Bemærkninger

For børn over 12 år. 

Arrangementet er gratis.

Læs om De bornholmske Jernbaner på hjemmesiden: www.dbj.dk