REIMAGINE

REIMAGINE

For børn, Kunst, Historie/KulturhistorieNexøFredag 17. september, Lørdag 18. september, Søndag 19. september, Mandag 20. september, Tirsdag 21. september, Onsdag 22. september, Torsdag 23. september, Fredag 24. september, Lørdag 25. september, Søndag 26. september
Se Min kulturuge

Fotoudstillingen REIMAGINE i Nexø Havn er et aftryk af verden. Det er et vindue til fortiden og samtidig et politisk statement i forhold til
den politik, som føres på flygtningeområdet i dag. Fotograf Martin Thaulow har gennem mere end 6 år beskæftiget sig med
flygtningekrisen og har været på mere end 42 rejser i udlandet for at portrættere og dokumentere mennesker på flugt og deres vilkår.
Til udstilling REIMAGINE er Martin bl.a. rejst til Irak for at portrættere syriske Abdullah Kurdi. Den 2. september 2015 druknede hans to
sønner Galib og Alan samt konen Rehana, da de sammen forsøgte at komme fra Tyrkiet til Grækenland over Middelhavet. Abdullah
overlevede som den eneste. Den 3-årige Alan Kurdi blev fundet død om morgen den 3. september ved Bodrums kyst. En pressefotograf
tog et billede af drengens livløsekrop, som lå med hovedet ned i sandet i vandkanten. Fotoet endte med at blive et ikon for tragedien på
Middelhavet og magthaverne begyndte at handle - for en stund.
Vi lever i en tid, hvor polariseringen og den politiske uenighed i flygtningedebatten har nået nye højder. Syriske flygninge som er flygtet
fra krig, tortur og forfølgelse skal tvangstilbagesendes til en verserende krig og en stadigt siddende diktator. 10 år efter krigen startede i
Syrien lever 5.6 millioner syriske flygtninge på flugt og 6.2 millioner lever som internt fordrevne i Syrien.
Fra Nexø trækkes der linjer ud i verden, som bindeled til det danske samfund anno 2021. Bornholm har ligesom resten af Danmark
modtaget flygtninge fra den syriske krig. Alene i Nexø lever der mere end 60 syriske flygtninge. Mange af dem har krydset Middelhavet
som bådeflygtninge, og de går en uvis fremtid i møde. Portrætter af disse mennesker indgår bl.a. i fotoudstillingen.
Et vindue til fortiden
Bygningerne på Nexø Havn hvor udstilingen vises ligger dér, hvor russerne bombede for 75 år siden ved afslutningen af Anden
Verdenskrig. På havnen var der en lagerhal fyldt med tyske flygtninge, som var flygtet fra den etnisk udrensning i Königsberg (det
nuværende Kaliningrad). Det er den dag i dag uvist, hvor mange af de tyske flygtninge der døde. Samtidig blev store dele af Nexø lagt i ruiner under de russiske bomber.
I fotoudstillingen vises der ved siden af de nutidige billeder arkivbilleder fra bombardementet af Nexø den 7.-8. maj i 1945. Det binder
på en subtil måde nutid og fotdiden sammen, og minder os om, at vi selv har været der, hvor krig død og ødelæggelse var helt tæt på.
REIMAGINE vises i den ene af DLGs siloer på havnen, på bygningerne udenfor og på udvalgte steder i Nexø by. En del af udstillingen
er printet på redningsvest hentet fra Lesbos og termiske nødtæpper som folk svøbes i efter de når i land. Udstillingen er lavet til
Bornholms Kulturuge, men bliver hængende som input frem til det kommende Kommunal valg i efteråret 2021. Der er over 82 millioner
flygtninge i verden i dag. Danmark modtager det laveste antal flygtninge i næsten 30 år. Målet med udstillingen er at perspektivere, give
indsigt og skabe dialog lokalt, nationalt og internationalt.

Praktisk info

Kun for gæster med Kulturugebadge

Sted

Nexø Havn, ydermolen (DLGs silo), 3730 Nexø

Dato

Fredag 17. september, Lørdag 18. september, Søndag 19. september, Mandag 20. september, Tirsdag 21. september, Onsdag 22. september, Torsdag 23. september, Fredag 24. september, Lørdag 25. september, Søndag 26. september

Tidspunkt

10.00 - 16.00

Entré

Gratis

Kulturspor

For børn, Kunst, Historie/Kulturhistorie

Bemærkninger

For alle aldre.

www.martinthaulow.com