
Oplev kunsten til tonerne af Bornholm
Kom til Medborgerhuset i Rø søndag 19/9 kl. 11-17 og oplev lidt af hvert.
Udstilling i salen med:
Jens Fisker, Benedikte Lauridsen, Propel, Pia Mörtensjö, Per Baasch Jørgensen, Anne Marie Würtz, Christian Bundegaard, Svend Holst Pedersen, Sten Funder, Ewa Tuwel og Lars Berg.
Pajarna synger smukke sange og Terje Falk spiller og synger venlige viser.
På en guidet rundtur i byen har vi Carl Åge Reuss’s klingende bornholmske (han taler også dansk), der fortæller historier om Rø forr i Tider med jernbanen og de mange forskellige forretninger og handlende.
På Rø’s stille stier er der lagt små opgaver ud til børn og forældre og andre nysgerrige næser. Kom med ind i skoven og gå ind på vores små, skjulte smut-stier i den gamle stationsby.
På Pladsen omkring Medborgerhuset:
er der optræden af Blue Jeans Line-dancere
er der et par loppeboder
er der kaffe på kanden, håndmad og kager på fadet og diverse drikkevarer
er der bolde i luften og på banen
Alt overskud går til Medborgerhuset.
PROGRAM
11.00 Udstilling (husk kulturugearmbånd!), cafe og boder åbner
11.20 Velkommen ved Rø Borgerforening
11.30 SKOVQUIZ for børn og nysgerrige næser åbner - se skilt på pladsen
Der er bolde i luften og leg på plænerne - se skilt på pladsen
13.00 PAJARNA synger i udstillingssalen
14.00 TERJE FALK OG FALKENE spiller og synger i udstillingssalen
14.30 På tur i det gamle Rø med Carl Åge Reuss og Ejvind Nørregård.
Kaffekurven er med. Se skilt på pladsen
15.00 Klaveret er ledigt
15.30 SKOVQUIZ slutter og der trækkes lod om gavekort
16.00. Blue Jeans line-dansere danser på terrassen
16.20. Blue jeans inviterer dig til en workshop på dansegulvet
17.00 Tak fordi I var med til gøre dagen dejlig
Slut af med at se på MG’ere hos Rø Auto (Klemenskervej 20) og/eller
nyd Ellys flæskesteg på Restaurant Rø (Røvej 51) - bestil gerne bord.
Praktisk info
Kun for gæster med Kulturugearmbånd
Find vej
Sted
Rø Medborgerhus, Rø Skolevej 16, 3760 Gudhjem
Dato
Søndag 19. september
Tidspunkt
11.00 - 17.00
Entré
gratis
Kulturspor
Kunst, Kunsthåndværk, Rytmisk musik, Klassisk musik, Historie/Kulturhistorie, Natur
Bemærkninger
For børn over 5 år.
Parker gerne på Restaurant Rø’s P- Plads, Røvej 54