Kunstcafé i Grevens Dal

Kunstcafé i Grevens Dal

Madkultur, Kunst, Kunsthåndværk, Historie/KulturhistorieGudhjemLørdag 18. september, Søndag 19. september, Mandag 20. september, Tirsdag 21. september, Onsdag 22. september, Torsdag 23. september, Fredag 24. september
Se Min kulturuge

Vi er 3 unge kunstnere, der arbejder med forskellige materialer. Aya, Julie og Ida. Ler, lærred og lækre råvarer. Vi har længe gået og udviklet på idéen om at forvandle et smukt beliggende sommerhus i Gudhjem til en lille kunstnerisk oase under Kulturugen på Bornholm. Med Kunstcaféen skaber vi en mulighed for at udstille ung kunst og præsentere forskellige udtryksformer og materialer. Vi vil forskønne tilværelsen med mad, malerier og keramik, og dermed give gæsterne en unik oplevelse for alle sanser.

Vi vækker liv i husets historie. I nutiden er det et sommerhus, førhen har det været the- og kaffesalon og ikke mindst hjem for kunstneren Aage Schad. Under kulturugen på Bornholm vil vi forvandle sommerhuset til en sammensmeltning af café og galleri.

Der vil være picnic i haven mellem klipperne, fernisering af Julie Nybro Bonnichsens seneste værker, samt mulighed for at nyde en kop kaffe i Aya Simones unikke keramik. Når kaffen er drukket og de hjemmebagte boller spist op, så kan man købe stellet med hjem.

Der vil være 2 særarrangementer i løbet af ugen. På by-dagen for Gudhjem (d. 22 september) vil vi afholde fællesspisning i haven. Fredag d. 24 vil vi servere drinks og snacks, hvorefter vi kl 18.30 vil gå i samlet flok til den gamle brandstation i Gudhjem (200 m væk), hvor ugen afsluttes med koncert og øl.

Vi ønsker at skabe et fællesskab omkring både processen fra idé til værk, men også et fællesskab omkring præsentationen, så den besøgende får en helhedsoplevelse. En præsentation af forskellige materialer og æstetik, men også en social oplevelse i at nyde en kop kaffe i godt selskab på et picnictæppe i haven.

Her kommer en lille præsentation af hver af os initiativtagere til projektet.

Aya Simone Bækhøj Schmidt færdiggjorde i sommeren 2020 sin bacheloruddannelse i keramik og design fra Designskolen på Bornholm, og sidenhen blevet boende på solskinsøen. Kage og kaffe skal serveres i Ayas fine kreationer, og der skal også være udstillet større værker. Aya er optaget på Royal College of Art i London, men har grundet corona-pandemien set sig nødsaget til at tage orlov. Til september indgår udvalgte værker på en udstilling i Milano på Officine Saffi.

Hverdagens tilstande og genstande bliver foreviget med Julie Nybro Bonnichsens farverige penselstrøg.

Julie er under uddannelse til laboranttekniker, men dette er har været et forberedende studie til at læse Kunstkonservator på KADK, hvor der er optag i sommeren 2021.Julie har tidligere udstillet på bl.a. Nordisk Ministerråd i København, og vil til Kulturugen præsentere en ny serie af værker i både store og mindre formater og blandede materialer. 

Ida Binder Larsen arbejder med udvikling og produktion af madkoncepter samt booking hos INSP, et foreningsdrevet kulturhus i Roskilde. Når der ikke bliver sat mad på bordet, så er Ida vært for kreative workshops og større events i Folkehuset Absalon, et privat kulturhus på Vesterbro. Ida er uddannet indenfor Entreprenørskab og Design på Københavns Erhvervsakademi, og medstifter af foreningen Kysthaven, som er et formidlingsprojekt omkring dansk tang.

Med stor kærlighed til mad og æstetik vil menuen bestå af råvarer fra Solskinsøen, hjemmebag og hjemmesylt.

Praktisk info

Kun for gæster med Kulturugearmbånd

Sted

Grevens Dal 2, 3760

Dato

Lørdag 18. september, Søndag 19. september, Mandag 20. september, Tirsdag 21. september, Onsdag 22. september, Torsdag 23. september, Fredag 24. september

Tidspunkt

10.00 - 15.00

Entré

gratis

Kulturspor

Madkultur, Kunst, Kunsthåndværk, Historie/Kulturhistorie

Bemærkninger

Det er ikke et børnearrangement, men de er velkommen til at komme med, kigge, blive inspireret, og spise noget lækkert i caféen. Forældre har dog ansvaret for, at der ikke bliver ødelagt kunstgenstande.

Facebook: https://fb.me/e/1Tmcx64Iy

 

www.grevensdal.dk