Kom på safari i Erichsens Gårds have

Kom på safari i Erichsens Gårds have

For børn, NaturRønneFredag 24. september
Se Min kulturuge

Rundt om i byen kikker naturen frem. I gaderne klemmer små planter sig gennem sprækkerne. På husmurene kravler tæger og i murene har enlige bier deres bo. Der findes ikke en kvadratmeter i byen, hvor ikke en edderkop venter tålmodigt på sit bytte. Og så kan vi altid gå på opdagelse i vores haver.

Haven på Erichsens Gård er fyldt med spænende planter og det var en vigtig del af Thomas Erichsens liv. Han var levende optaget af ikke bare lokale men også eksotiske planter, som mange andre fra det bedre borgerskab i slutningen af 1800-tallet. Hvor der er plads til planter og blomster, er der også plads til insekter, fugle og andre dyr. Nogle får man med det samme øje på, så som bier og ildtæger. Solsorte og gråspurve kan man høre, og mon ikke vores gartner nogle gange går gennem et edderkoppespind og mærker det på kinden.

I Kulturugen vil vi invitere børn og deres voksne på safari i vores have og se om der er også andet liv, som man måske ikke får øje på så let.  Vi har inviteret en naturvejleder fra NaturBornholm som vil gå med os gennem haven og lede safarien. Der vil også være små aktiviteter omkring insekter og planter og informationstavler, som børn kan forstå.

Vores insekter har det svært at finde et levested i naturen. Der bliver færre og færre af dem. På vores safari dage vil vi også tale lidt om det og kom med nogle få forslag om, hvad børnene og deres voksne kan selv gøre for at hjælpe alle de små dyr i vores natur.

 

Praktisk info

Kun for gæster med Kulturugebadge

Sted

Erichsens Gårds Have, Rønne

Dato

Fredag 24. september

Tidspunkt

14.00 - 16.00

Entré

Gratis

Kulturspor

For børn, Natur