I Tried With Coffee - Artist talk og intim-koncert

I Tried With Coffee - Artist talk og intim-koncert

Kunst, Rytmisk musikSvanekeFredag 24. september
Se Min kulturuge

Billedkunstner Suse Hartung og sanger, musiker og sangskriver Jakob Dahn vil skabe en fælles sanseoplevelse med arrangementet “I Tried With Coffee”

Med udgangspunkt i Suse Hartungs sjove og syrede værker af dyr på forskellige materialer holder Suse en artist talk, hvor publikum kan komme i dialog med kunstneren om tankerne bag kunsten - efterfulgt af en akustisk intimkoncert med Jakob Dahn.

Suse Hartung har deltaget i adskillige kunstudstillinger med sine malerier og tegninger med dyrene i fokus. Suse laver tegninger og oliemalerier blandet med en masse forskellige medier. Hun arbejder med forskellige baggrundsmaterialer som papir, nodepapir og gamle søkort og landkort. Dyrene vokser sammen som en naturlig del af det oprindelige materiale, så de nogle gange næsten træder ud af værket.

Der er humor og intensitet i Suses fortællinger, i de ofte surrealistiske scener af dyr. Altid med et stort hjerte for dyrene.

Jakob Dahn har en fortid som frontmand i rockbands som Skywriter, der havde deres dunkle rockeventyr i hypede svenske musikstudier og på tyske autobahns.

Han har ved siden af spillet mange akustiske solo-koncerter og stuekoncerter med akustisk guitar og sang, hvor han skaber en intim, intens og glad stemning med masser af kærlighed og baggrundshistorier til sangene. Publikum bliver involveret, nogen gange til at synge med.

Det er storytelling med kant, hvor teksterne kommer fra Jakobs eget levede liv og fra andres. I 2018 udgav han EP’en “Sleeping Man” til flotte anmeldelser, og i marts i år udkom første single “Alive” (Step into your light) fra en EP der udkommer senere i 2021.

Praktisk info

Kun for gæster med Kulturugearmbånd

Sted

ab hånd -Anette Bjerregaard Storegade 18 3740 Svaneke

Dato

Fredag 24. september

Tidspunkt

17.00 - 19.30

Entré

gratis

Kulturspor

Kunst, Rytmisk musik

Bemærkninger

www.abhaand.dk