Dobbeltkoncert med nordisk jazz og musik af Dave Brubeck

Dobbeltkoncert med nordisk jazz og musik af Dave Brubeck

Rytmisk musikRønneSøndag 26. september
Se Min kulturuge

Skt. Nicolai Kirkes 2 organister er initiativtagere til en dobbeltkoncert med 2 forskellige jazzkonstellationer.

I første sæt spiller en trio bestående af saxofonist Mikael Hammarlund, bassist Benny Alenius og organist/pianist Jørgen Messerschmidt. Trioen er velkendt i det bornholmske jazzmiljø og spiller til denne koncert “jazz-standards”, som er velkendte amerikanske revy- og filmmelodier fra 1930’erne og 40’erne.

Efter en pause spiller saxofonist Stefan Baur og organist/pianist Anders Forsberg Svendsen musik udelukkende af Dave Brubeck. Han var en af de helt store jazzmusikere i efterkrigstidens USA, og han var aktiv som jazzpianist og komponist indtil kort før sin død i 2012. Brubeck komponerede i snart sagt alle genrer, bl.a. en messe “To Hope”, klassisk orienteret musik, filmmusik og selvfølgelig jazz. Han står bag hits som “In your own sweet way”, ”Weep no more” og hans nok største succes “Take Five” - alle tre numre med flere kan høres ved koncerten.

 

 

Praktisk info

Kun for gæster med Kulturugearmbånd

Sted

Skt. Nicolai Kirke Kirkepladsen 20 3700 Rønne

Dato

Søndag 26. september

Tidspunkt

16.00 - 17.30

Entré

100 kr.

Kulturspor

Rytmisk musik

Bemærkninger

Billetter købes ved indgangen. 

For børn over 12 år.