De tre, måske fire - 20 år med Kulturuge

De tre, måske fire - 20 år med Kulturuge

Åbningsarrangement, Historie/KulturhistorieAllinge-SandvigFredag 17. september
Se Min kulturuge

Bornholms Kulturuge har været igennem mange kampe og grin siden det første år løb af stablen i 2001 og især tre markante formænd har kæmpet for kulturen. I en hyggelig og underholdende snak mellem Athos, Porthos og Aramis – de tre oprindelige kultur-musketerer i skikkelse af Ole Ligaard, Olav Elvang og Leif Thøstesen – prøver den nye i fællesskabet, D’Artagnan / Mikkel Bach-Jensen, at holde styr på anekdoterne fra 20 års kulturkamp med en lille fjer i hatten.

Så kom og hør jubilæums-røverhistorier, så selv Dumas ville rotere i graven. Vi hører også lidt om, hvad de tre gamle helte får tiden til at gå med nu om stunder. Og så giver vi én for kulturen og kultur for alle.

Når striden på ord er bilagt bliver formændene til kl. 14.00 og tilbyder samtaler med alle, som har lyst til en god kultursnak. Vi kigger desuden lidt tilbage på nogle af Kulturugens mest markante arrangementer og personligheder gennem årene. Vi byder desuden på lidt lokale forfriskninger fra Bornholms Mosteri.

Praktisk info

Kun for gæster med Kulturugearmbånd

Sted

Folkemødehuset, Sverigesvej 1, Allinge

Dato

Fredag 17. september

Tidspunkt

12.00 - 14.00

Entré

gratis

Kulturspor

Åbningsarrangement, Historie/Kulturhistorie

Bemærkninger

For unge og voksne over 15 år. 

www.bornholmskulturuge.dk