Åbningsdebat: Kunst, kultur og lokal identitet

Åbningsdebat: Kunst, kultur og lokal identitet

Åbningsarrangement, Litteratur, Kunst, Historie/KulturhistorieAllinge-SandvigFredag 17. september
Se Min kulturuge

Kunsten bryder vores vante forestillinger ned. Som sådan kan den få os til at opdage os selv, hinanden og den omgivende verden med andre øjne. Den kan bidrage til at åbne for erkendelse og refleksion over, hvem vi er – og hvor vi gerne vil bevæge os hen som mennesker og som samfund.

Når kunstnere giver deres bud på, hvad det vil sige at være bornholmer, sønderjyde, københavner eller dansker – hvilken betydning har det så for udviklingen af lokal identitet? Vi inviterer til debat om, hvordan kunsten virker ind på os som individer og som samfund, med spørgsmål som:  

  • Hvad driver udviklingen af kunstnere og kulturiværksættere på Bornholm (og andre små samfund)?
  • Hvordan formes lokal identitet og hvem kan sige noget om den (de indfødte, de fraflyttede, den fremmede på besøg, de hjemvendte, eksperten)?
  • Hvordan adskiller det lokale sig fra det almenmenneskelige? (eller forudsætter enhver form for lokal identitet, at der gives noget almenmenneskeligt?)
  • Hvad kan farerne være ved at hævde en identitet som noget uforanderligt – hvad er det, man forestiller sig, identiteten er identisk med?

Praktisk info

Kun for gæster med Kulturugearmbånd

Sted

Allinge ved Domen

Dato

Fredag 17. september

Tidspunkt

14.00 - 15.30

Entré

gratis

Kulturspor

Åbningsarrangement, Litteratur, Kunst, Historie/Kulturhistorie

Bemærkninger

For børn/unge over 15 år. 

Moderator: Stine Zink Kaasgaard

Debatdeltagere: Ben Woodhams, Jens Svane Boutrup, Daniel Mühlendorph