TS Høeg & Per Kristensen

TS Høeg & Per Kristensen

Litteratur, Rytmisk musikAllinge-SandvigSøndag, 20. september
Se Min kulturuge

En underholdende duo med forfatter, musiker og komponist TS Høeg & folkesangeren Per Kristensen. Hver for sig og sammen optræder de med poesi og sang.

TS Høeg solo-outertainer, optræder med et såkaldt litterasisk show, som er en vital, spændstig og ekvilibristisk oplevelse, hvor poetiske, konfrontatoriske, skrappe, smukke og ikke mindst rytmiske tekster fyger om ørerne på tilhørerne ...    og TS krydrer det hele med musikalske og performative indslag.

TS Høeg har i over 30 år været en central skikkelse i den eksperimenterende ende af det nordiske kunstmiljø som forfatter, musiker, komponist, orkesterleder og selvbestaltet ”outertainer”.

Har optrådt og turnéret overalt i Danmark, i Norden og i store dele af verden. Har udgivet et væld af lp’er, cd’er og mestendels prosabøger og bl.a. modtaget Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat for såvel litteratur (‘87) som musik (‘99).

Per Kristensen sanger, synger sine egne sange på dansk, akkompagneret af akustisk guitar og TS Høeg på saxofon. Det socialrealistiske tema han er kendt for står ikke alene. Autobiografiske, psyrealistiske og samfundsrevsende tekster leveres i poetiske og humoristiske glimt.

Per Kristensen debuterede i 1993, og udgav med Per Kristensen Band i 1995 den kritikerroste og Grammynominerede cd “Så er festen forbi”.

Har optrådt dels med eget band, og dels turneret som solist med forskellige artister som Master Fatman, Nanna, Niels Skousen og især med Kresten Osgood og Hvad er klokken.

Per udgav i 2012 singlerne “Gunslingerland” og “Jeg vil være som jeg er”. Sidst nævnte med TS Høeg på saxofon. Er i øjeblikket ved at indspille nye sange til et kommende album.

Praktisk info

Kun for gæster med Kulturugebadge

Sted

Galleri Klejn, Storegade 1, 3770 Allinge

Dato

Søndag, 20. september

Tidspunkt

16.00 - 17.00

Entré

100 kr.

Web

Kulturspor

Litteratur, Rytmisk musik