Pilgrimsvandringen fra Hammershus til Sct. Ib

Pilgrimsvandringen fra Hammershus til Sct. Ib

Historie/KulturhistorieNykerSøndag, 13. september
Se Min kulturuge

I 2018 blev der indledt et klyngesamarbejde mellem Nyker, Klemensker, Rø og Aarsballe inde på øen med støtte fra Realdania, DGI og Lokale- og Anlægsfonden.

Et af “4-Kløver-Klyngens” første initiativer har været etableringen af en pilgrimsvej fra Hammershus og gennem klyngen til Sct.Ib ved Ibsker. Pilgrimsvandringens tema er “Taknemmelighed” og på den 80 km lange rute ad stier, småveje og i markskel vil der være fokus på indsigt frem for udsigt. Hver morgen sendes pilgrimmene afsted med “åndeligt rugbrød” i baggagen og på turen er der indlagt stop ved kirker, hellige steder, særlige steder i naturen samtidig med, at der bydes på nydelsesfulde oplevelser. Efter hver etape tilbydes overnatning et nyt sted, hvor der vil blive budt velkommen og indenfor i klyngens fællesskaber.

Den første pilgrimsvandring var planlagt gennemført i juni 2020 og skulle være en firedages vandring ad en 80 km lang rute fra besøgscenteret ved Hammershus og videre over Ols Kirke, Rø Kirke, Sct. Klemens Kirke, Ny Kirke, Aarsballe og gennem Almindingen til Østermarie Kirke og herfra videre til Ibs Kirke med en afstikker undevejs til kysten mellem Bølshavn og Listed.

Pilgrimsvandringen i 2020 måtte opgives på grund af COVID 19 til stor skuffelse for de 25 deltagere, der kort tid efter turens annoncering havde sikret, at vandringen var fuldtegnet. Men klyngens stigruppe har gennemvandret hele turen, har sikret sig adgang til stien på private områder med stor herlighedsværdi og har endelig sikret sig overnatningsmuligheder, de steder, det var aktuelt.

Arrangementet bliver således ikke et resumé af årets første pilgrimsvandring, der skulle have været gennemført i juni 2020 men en orientering om idéen bag initiativet krydret med billeder taget af stigruppen af de strækninger, der skal gås på fire dage, når der i 2021 åbnes op for at gennemføre den første pilgrimsvandring på strækningen.

Praktisk info

Kun for gæster med Kulturugebadge

Sted

Ny Kirke, Ellebyvej 1, Nyker, 3700 Rønne

Dato

Søndag, 13. september

Tidspunkt

15.00 - 16.00

Entré

Gratis

Web

Kulturspor

Historie/Kulturhistorie