
Moments’ Notice & Urban Vibe På Værftet
Idéen bag følgende arrangement er at introducere publikum til de magiske øjeblikke, hvor musik smelter sammen med den omgivende verden - om det så er kultur, natur eller rummet mellem mennesker.
Målet er at lade jazzens univers åbne op for tanker og samtaler, der er en kulturuge værdig. Hvor snakke om kunst, om klippeøens natur og om vores liv og hverdag får plads. Hvor mennesker mødes - og kulturen siver ind. Moment’s Notice er en innovativ jazzduo, som består af Johann Gustav (piano) og Jonas Due (trompet). De er begge konservatorieuddannede musikere og er velkendte ansigter i det københavnske musikmiljø, hvor de begge har deres daglige gang.
Der vil på Værftet blive afholdt et arrangement ved navn ‘Urban Vibe’. Rammen for aftenen er et eat-and-talk-arrangement, hvor høj som lav mødes i en afslappet atmosfære til fællesspisning.
Eat-and-talk huses af Værftet og har til formål at sætte rammerne for, at mennesker kan mødes på tværs af forskellige baggrunde og lade nye relationer opstå gennem en hyggelig aften i socialt samvær.
På samme måde som maden er et samlingspunkt vil musikken denne aften også være det. Efter spisningen vil Moments Notice nemlig gøre aftenen til noget helt særligt, når de lader jazzen fylde Værftet. Duoen består af pianist og trompetist, og gruppens fine nordiske lyd vil stå i kontrast til den hårde beton og de rustikke rammer. Med højt til loftet - i både arkitektur og stemning - vil samtalen og samværet denne aften fortsætte med musikken som omdrejningspunkt.
Praktisk info
Kun for gæster med Kulturugebadge
Find vej
Sted
Værftet, Kystvej 2, 3730 Nexø
Dato
Torsdag, 17. september
Tidspunkt
19.00 - 21.00
Entré
Gratis
Web
Kulturspor
Rytmisk musik
Bemærkninger
Koncerten er gratis (med kulturugebadge)
Kl. 17.30-19.00 - Spisning koster 30 kr.
Værftet sørger for service og mad.