Gudhjem Museum

Gudhjem Museum

Kunst, Kunsthåndværk, Historie/KulturhistorieGudhjemAlle dage undtagen fredag den 11. september
Se Min kulturuge

På Gudhjem Museum kan du opleve både kunst og kulturhistorie. Museet ligger på toppen af byen og består af den smukke, gamle, fredede stationsbygning, der med sine originale interiører i sig selv er et besøg værd. Desuden råder museet over en nyere tilbygning, som er skabt til kunstudstillinger. 

Kunst:

Keramiker Eva Brandt, trædrejer Hans-Henning Pedersen, billedkunstnerne Barbara Sørensen, Lone Schiøtz og Ben Woodhams udstiller under titlen Earthbound III deres værker, som alle har udgangspunkt i det bornholmske landskab og natur. Læs mere

Glaskunstnerne Maj-Britt Zelmer Olsen, Mia Lerssi, Ulla Hein, Svend Holst-Pedersen og Baltic Sea Glass er gået sammen om en udstilling, der viser det nyeste indenfor arbejdet med glaskunst på Bornholm. Læs mere

Kulturhistorie:

Udover de to kunstudstillinger kan du også stifte bekendskab med de lokalhistoriske udstillinger på museet. "Gudhjembanen" handler om livet på den gamle Gudhjem Station. "Handel og Håndværk i Brøddegade gennem 100 år" viser hvad og hvem, der har haft til huse på alle matriklerne ned gennem byens hovedstrøg.

På Gudhjemdagen den 16. september er der gratis adgang til museet mod forevisning af badge - øvrige udstillingsdage tages der entré.

 

 

 

 

Praktisk info

Sted

Stationsvej 1, 3760 Gudhjem

Dato

Alle dage undtagen fredag den 11. september

Tidspunkt

13.00 - 17.00

Entré

50 kr. Gratis for børn og unge u. 18 år og medlemmer af Gudhjem By- og Museumsforening

Web

Kulturspor

Kunst, Kunsthåndværk, Historie/Kulturhistorie