En rejse i jazzens verden

En rejse i jazzens verden

Rytmisk musikHasleFredag, 18. september
Se Min kulturuge

Hvad er essensen af jazzmusik egentlig? Hvad er det ved den, som gør den til noget helt for sig selv, og som får folk til at elske den eller ryste uforstående på hovedet af den? Denne aften vil to af landets unge opkommende talenter på jazzscenen mødes og skabe en koncert, som forsøger at inddrage publikum i jazzens verden og ikke mindst deres eget forhold til den. Mellem numrene vil de sætte ord på genren, musikerne fra dens storhedstid, samt give eksempler på hvad der gør den så unik. Aftenens repertoire vil bestå af jazzens største hits gennem tiden og slutte i nutiden, nemlig med en opførsel af originale kompositioner skrevet af musikerne selv.

Moment’s Notice er en innovativ jazzduo, som består af Johann Gustav (piano) og Jonas Due (trompet). De er begge konservatorieuddannede musikere og er velkendte ansigter i det københavnske musikmiljø, hvor de begge har deres daglige gang. Sammen har de spillet sig frem til en legende indgangsvinkel til det skrøbelige duospil - lige fra de subtile ballader til de mere energiske up-tempo melodier. Med stor respekt for jazzens dyder fortolker Moments Notice en lang række velkendte melodier fra den amerikanske sangbog, som under tiden er blevet sunget/spillet af jazzpionerer som Frank Sinatra, Louis Armstrong, Nat King Cole, Nina Simone, Miles Davis og mange flere.

Praktisk info

Kun for gæster med Kulturugebadge

Sted

Hasle Kirke, Kirkegade 4A, 3790 Hasle

Dato

Fredag, 18. september

Tidspunkt

19.30 - 21.30

Entré

50 kr.

Web

Kulturspor

Rytmisk musik