Derude

Derude

KunstGudhjemFredag, 11. september, Lørdag, 12. september, Torsdag, 17. september, Fredag, 18. september, Lørdag, 19. september
Se Min kulturuge

Udstilling v. Helene Høm

DERUDE kredser om menneskets forhold til naturen i det 21.århundrede. Den natur, der omgiver os. Den natur, vi lever af. Den natur, vi selv udgør. Og den natur, der gennem alle tider har forbundet mennesket med det mystiske, det uforklarlige.

Værkerne er skabt over et år, der kom til at vende op og ned på menneskets ressourceforbrug, naturoplevelser, bevidsthed og færden. Imens en aktuel pandemi får den antropocæne tidsalder* til at kollapse på verdensplan, skuer Helene Høm ind i det lokale liv i Gudhjem, et lille sted mellem himmel og hav.

                      *Antropocæn: Geologer inddeler jordens historie i forskellige tidsaldre. Den antropocæne, ”menneskets tidsalder”, belyser vor tid, hvor det moderne industrielle menneske påvirker jorden, f.eks. med menneskeskabte klimaændringer.

HELENE HØM er fjerde generation af en bornholmsk kunstnerfamilie, der går tilbage til Hjorths Keramik og Bornholmermalerne.

Hun har oprindeligt en BA i Scenekunst fra Norwegian Theatre Academy (NTA), Norges næst dyreste statsuddannelse, hvor metoder og udtryk fra billedkunst bruges til at lave teater. Hun har i snart 20 år arbejdet i krydsfeltet mellem visuel kunst og teater, men fra 2018 udelukkende fordybet sig i billedkunsten.

Godt 100 år efter, at ”Bornholmermalerne” forandrede dansk maleri og skabte en ny nordisk tradition for landskabsmaleri ved at tage til Gudhjem og bruge landskaberne og lyset her som afsæt for deres eksperimenter, tager Helene Høm tråden op.

Hun bruger fortsat landskaberne, livet og naturen omkring Gudhjem som udgangspunkt for moderne maleundersøgelser med farver, lys, motiver, flader og strøg.

Helene Høm er inspireret af samtidskunstnere som Peter Doig, Knud Odde og Per Kirkeby samt banebrydende schweiziske kunstnere fra forrige århundredeskifte, som Odilon Redon, Felix Vallotton, Ferdinand Hodler og Cuno Amiet.

Ligesom Bornholmermalerne og de franske modernister brugte de landskaber og motiver som udgangspunkt for eksperimenter, og tilførte motiverne en hidtil uset form for eksistentialisme, eller ligefrem psykologi.

En postmodernistisk og dekonstruktiv tilgang, som Helene Høm tilegnede sig på performance-uddannelsen i Norge (2001-2004) går samtidigt igen. Hun blander stilarter, motiver og maleteknikker og sætter dem sammen på nye måder. Hun eksperimenterer mellem det klart forståelige og det abstrakte, så underliggende stemninger og psykologiske tilstande kan træde frem et sted mellem motiv og strøg - ofte med en undertone af mystik.

Praktisk info

Sted

Undreværket, Kirkevej 2, 3760 Gudhjem

Dato

Fredag, 11. september, Lørdag, 12. september, Torsdag, 17. september, Fredag, 18. september, Lørdag, 19. september

Tidspunkt

14.00 - 17.00

Entré

Gratis

Web

Kulturspor

Kunst

Bemærkninger

Find os mellem biografen og kirken.

UNDREVÆRKET i Bornholms Kulturuge 2020:

Fredag d. 11.09 kl. 14-17: DERUDE, udstilling v. Helene Høm
Lørdag d. 12.09 kl. 14-17: DERUDE, udstilling v. Helene Høm

Onsdag d. 16. Gudhjemdag: Kl. 14.00 : Dukketeater for børn: ”Musen, Fuglen og Pølsen” v. Ida Tjalve + workshop bagefter

Onsdag d. 16. kl. 17.00 Foredrag; ”Gudhjem & Kunsten” v. journalist Peter Tiemroth.

Torsdag d.17.09 kl. 14-17: DERUDE, udstilling v. Helene Høm
Fredag d. 18.09 kl. 14-17: DERUDE, udstilling v. Helene Høm
Lørdag d.19.09 kl. 14-17: DERUDE, udstilling v. Helene Høm