Artist talk med Signe Fensholt

Artist talk med Signe Fensholt

Kunst, KunsthåndværkHasleSøndag, 13. september
Se Min kulturuge

Signe Fensholt fortæller her om hendes udstilling "Behold: Become", der åbner i uge 43.

At blive til i blikket på den, som ser

Udstillingen viser den kraft og rigdom, der er i keramiske materialer, den rå dynamik de besidder og den poesi, der kan opstå, når man som en koreograf instruerer deres bevægelser.

Værkerne gestalter forskellige stadier af tvivl og rædsel for at slippe kontrollen. De viser, hvordan de rammer, vi selv skaber, er fiktive og begrænsende, men samtidig er forudsætningen for vores væren. Ved selv at slippe kontrollen og overlade en del af skabelsesprocessen til den kraft, der er i materialerne, giver Signe Fensholt objekterne muligheden for delvist at skabe sig selv. Porcelænet som i mødet med ilden, transformeres og vidner om en voldsom forening af modsatrettede kræfter. Og glasuren, som udvikler en egen form i brændingen.

Fensholt sætter en ramme for at noget bliver til. Rammen er det kunstneriske greb, som kalder værket frem. I værkerne bliver materialernes fysiske processer sindbilleder på eksistentielle forhold – vores måde at tage form og at blive til. Det er en tilblivelsesproces som først slutter i blikket på den, som ser. En andens blik er også en forudsætning for at være til.

Praktisk info

Kun for gæster med Kulturugebadge

Sted

Grønbechs Gård, Grønbechs Gård 4, 3790 Hasle

Dato

Søndag, 13. september

Tidspunkt

15.00 - 16.00

Entré

40 kr.

Web

Kulturspor

Kunst, Kunsthåndværk