Åbent i Gaias atelier

Åbent i Gaias atelier

KunstØstermarieFredag, 11. september, Lørdag, 12. september, Søndag, 13. september, Mandag, 14. september, Tirsdag, 15. september, Onsdag, 16. september, Torsdag, 17. september, Fredag, 18. september, Lørdag, 19. september, Søndag, 20. september
Se Min kulturuge

Gaia Armyrantis Trampedach holder åbne atelierdøre hele Kulturugen, så kom forbi en ung kunstners værksted og se hendes nyeste værker, slå hul på sparegrisen eller få en hyggelig kunstsnak i spændende kunstneriske rammer! Derudover vil der på Østermarie dagen, være mulighed for at tegne med på Gaias Croquis tegnekursus!

Gaia er en ung kunstner født i 1995 med rødder på Bornholm, hvor hun har boet siden hun var 2 år gammel. Efter en 10klasse på Bornholm på medielinjen tog Gaia i 2013 på Visuel HF i Viborg, og dygtiggjorde sig både på et klassisk og eksperimenterende niveau inden for kunsten.
I sommeren 2016 tog hun tilbage til Bornholm og gav sig i kast med sine nyerhvervede kunstneriske teknikker og erfaringer.

Gaia har siden 2018 undervist i croquis tegning i sit atelier i Østermarie, og derudover både haft undervisningsforløb for børn på Bornholms Billedskole i Rønne og på Oluf Høst museet i Gudhjem.

Lokale og nationale medier har også vist sin interesse i Gaias kunstneriske virke. Blandt andet har hun medvirket i DR1’s program Danmarks Bedste Portrætmaler 2019, lokalkanelen Øens TV – Kunst på Øen og Tv2 Bornholms programmer BLINK, Kulturreportagen, Mit Kæreste Eje og Kulturkavalkaden.

”Hvis jeg skulle sætte ét ord på mine værker samlet, ville det være nysgerrighed. Jeg prøver altid at undersøge et emne igennem visuel nysgerrighed. Om det så er naturen omkring os, menneskekroppen og sindet, fremtid og fantasi eller det uforklarlige vi mennesker både bliver draget imod og afskyer.”

Gaias motivverden er blandt andet centreret om biologiske mutationer hos både dyr og mennesker, som hun placerer frit svævende i tomme rum.
Hun formår at gengive groteske og ubehagelige fænomener med en æstetisk sensitivitet der giver billederne urovækkende og kontrastfyldt skønhed.
Ved siden af maleriet arbejder hun også med tegning og det skulpturelle formsprog.

Praktisk info

Sted

Godthåbsvej 29A 3751 Østermarie

Dato

Fredag, 11. september, Lørdag, 12. september, Søndag, 13. september, Mandag, 14. september, Tirsdag, 15. september, Onsdag, 16. september, Torsdag, 17. september, Fredag, 18. september, Lørdag, 19. september, Søndag, 20. september

Tidspunkt

11.00 - 16.00

Entré

Gratis

Web

Kulturspor

Kunst

Bemærkninger

Udover åbne atelierdøre holder Gaia croquis tegnekursus for gæster med kulturbadge på Østermarie dagen den 15!