Retro i Svaneke

Retro i Svaneke

Rytmisk musikSvanekeLørdag, 21. september
Se Min kulturuge

’Retro’ er en retrospektiv koncertrække, hvor Brandt & Billing fremfører og underholder med mange af de bedste sange og historier, som er blevet til på foranledning af kulturugen og de mange forskellige temaer, over en årrække på 14 år. En slags ’Greatest hits’, kunne man også kalde det.

Samtidig vil koncerterne også vise den udvikling, Brandt & Billing som sangskrivere og rent menneskeligt har gennemgået i disse år. Retro-temaet resulterer også i et par nye sange, så processen når et foreløbigt punktum, eller status set fra Brandt & Billings perspektiv. F.eks. er de begge nået en alder, hvor de med en vis ret kan tale med om ’De gode gamle dage’ og kan kalde sig selv for ’retro’, med alt hvad det indebærer af slitage, brugsspor og patina.

Som sangskrivere arbejder de begge med at skrive sange, hvor tekst og musik opleves som en helhed og ofte med en fortløbende handling, eller historie. Nogle sange opstår næsten ud af det blå, mens andre følger en mere gennemarbejdet idé:

’Vi er opsatte på, at sangene opnår en vedkommende og almen gyldig karakter, så publikum kan spejle noget genkendeligt i musikken og teksterne. Samtidig er det en fornøjelse og en gensidig inspiration, at co-write på nogle af sangene. Der opstår som regel altid noget nyt og helt uventet, i en sådan proces’.

DAGLIGSTUE-KONCERTER

I 2017 introducerede Brandt & Billing begrebet dagligstuekoncerter i kulturugesammenhæng. De gentog succesen i 2018. Med denne niche, har de fundet et koncept og en intim og uhøjtidelig ramme, som passer godt til deres musik, temperament og det nærvær med publikum, som de forsøger at etablere.

Koncerterne foregår i private hjem og de har indtil videre ikke haft svært ved, at finde villige og gæstfri værter.

Praktisk info

Kun for gæster med Kulturugebadge

Sted

Familien Kofoed, Kirkepladsen 4A, 3740 Svaneke

Dato

Lørdag, 21. september

Tidspunkt

15.00 - 17.00

Entré

100 kr.

Web

Kulturspor

Rytmisk musik