På sporet af den tabte lyd

På sporet af den tabte lyd

Klassisk musikGudhjemSøndag, 16. september
Se Min kulturuge

En koncert med musik fra 16-og 1700tallet for to Viola da Gamba

Gamben var et meget populært instrument i en periode af ca. 300 år (fra lidt før 1500 til ca. 1770)

Men i løbet af 1700tallet blev den langsomt fortrængt af sin noget mere ”højrøstede fætter” Violon-Celloen. Herefter har gamben været mere eller mindre glemt i knap 200 år, dog måske brugt i forbindelse med J.S.Bachs passioner, hvor den har nogle solo-partier. Men omkring 1970-80 genopdyrkede flere fremragende solister gambespillet (bl.a. Wieland Kuijken og Jordi Savall), og man genopdagede en klangverden meget forskellig fra celloens og den øvrige violinfamilies, samt et spændende repertoire, som ikke kan spilles på noget andet instrument end netop gamben (viola da gamba).

I denne koncert vil gambisterne Mogens Rasmussen og Niels Roager Larsen være på sporet af denne for mange koncertgængere, stadig, ”tabte lyd”. De spiller musik fra England, Holland og Frankrig af Matthew Locke, Sainte Colombe, Francoise Couperin og Johann Schenck.

Praktisk info

Kun for gæster med Kulturugebadge

Sted

Gudhjem Kirke, Kirkevej 9, 3760 Gudhjem

Dato

Søndag, 16. september

Tidspunkt

15.30 - 17.00

Entré

80 kr.

Kulturspor

Klassisk musik

Bemærkninger

Billetter ved indgangen fra kl 15.00. kan forudbestilles hos: nrl@dlgtele.dk indtil søndag 16/9 kl 10.00.