Ib Michael, "Liv og levned"

Ib Michael, "Liv og levned"

LitteraturAllinge-SandvigFredag, 21. september
Se Min kulturuge

Ib Michael (f. 1945) fortæller om livet og rejserne bag bøgerne, rejsen til Stillehavet, med skib til Papa Viggos ø. Trådene trækkes til barndommen med den polioramte søster, kendt fra Vanillepigen. Om opvæksten i Roskilde, slægtens historie via spanierne på Koldinghus, og den første ungdom og opbrud fra hjemmet. En personlig og underholdende beretning hvor fiktionens tråde flettes sammen med virkelighedens oplevelser og eventyr. Mere end nogen anden er Ib Michael eventyrets digter i ny dansk litteratur, en fantastisk og magisk realist.

Hans bøger er eventyrlige beretninger om udlængsel, eksotiske rejser og mirakuløse sammentræf, udspændt mellem handlingens dramatik og beskrivelsernes nærsansning og ordmusikalske billedstorm. De er samtidig fulde af konkret virkelighed, forankret i tid og sted og fyldt med farve og liv, hvad enten de foregår i middelalderen eller atomtiden, i Latinamerika, Kina eller Roskilde.

Praktisk info

Kun for gæster med Kulturugebadge

Sted

Domen, Strandvejen 1, 3770 Allinge

Dato

Fredag, 21. september

Tidspunkt

20.00 - 22.00

Entré

120 kr.

Web

Kulturspor

Litteratur

Bemærkninger

Billetter sælges via billetlugen samt på Svanekegaarden - derudover på det enkelte arrangement fra 1 time før arrangementets start

Book her