Hviskeleg – Keramiske spor og udstilling

Hviskeleg – Keramiske spor og udstilling

KunsthåndværkSvanekeLørdag, 22. september
Se Min kulturuge

Kom og hør tankerne bag udstillingen ”Keramisk Hviskeleg”. Udstillingen viser helt specielle værker af 20 forskellige keramikere både fra Bornholm, men også fra Sjælland og Jylland.

Ud fra min ide har de alle sat deres eget spor i leret, og ”hvisket” den videre til den næste.

Der vil blive serveret lidt godt til ganen.


Keramisk hviskeleg

En fællesudstilling af keramikere fra Bornholm, København og Jylland.

Min tanke bag udstillingen er at arbejde ud fra Hviskelegen, som vi kender fra barndommen. En historie bliver hvisket i øret og derefter hvisket videre. Til slut er historien blevet til sin egen, en ny version.

Ideen er at jeg har lavet et værk som afleveres til den første keramiker i gruppen. Denne person har så 3 uger til at fortolke min ”historie”. Her er det helt op til den enkelte at fortolke og lade sig inspirere til at fortælle ”historien” videre i et nyt værk. Dette nye værk afleveres derefter til næste person i gruppen…… og sådan fortsætter det frem til start september.

Værket skal ikke tage lang tid at lave, og er derfor begrænset i størrelse. Keramikerne skal prøve at gribe det umiddelbare indtryk, værkets ”historie” og det der interesserer dem. En form, farve eller mønster. De bestemmer helt selv hvad de vil ligge vægt på. Laver sin egen fortolkning af ”hvad de hører/hvad de ser” til et lille værk i ler. Der er kun 3 uger til at lave det og få det brændt. Så her er ikke tænkt på at det skal være et stort, flot og perfekt værk der er nusset om. Men modsat har keramikeren nu muligheden og opfordringen til at kaste sig ud i et levende og frit arbejde med leret

Praktisk info

Kun for gæster med Kulturugebadge

Sted

Vestergade 11, 3740 Svaneke

Dato

Lørdag, 22. september

Tidspunkt

11.00 - 12.00

Web

Kulturspor

Kunsthåndværk

Bemærkninger

Udstillingen er åben hele Kulturugen