Croquis tegning og åbne atelier døre

Croquis tegning og åbne atelier døre

KunstØstermarieLørdag, 22. september
Se Min kulturuge

Gå i sporet på de gamle kunstneriske mestre og prøv at tegne croquis efter nøgen model ved Gaia Armyrantis Trampedachs atelier i Østermarie.

Arrangementet er for nysgerrige sjæle i alle aldre og man behøver ikke have spor erfaring for at nyde at tegne.

Gaia vil guide de tegnende deltagere på sporet med tips og tricks for at få hele modellen med på papiret, og for at skabe bevægelse, balance og flow i tegningen.

Der vil både være sørget for model, stemningsmusik, kaffe, kul og papir så du skal bare bringe lysten til at springe ud i det og slippe kreativiteten løs!

 

Gaia er en ung kunstner født i 1995 med rødder på Bornholm, hvor hun har boet siden hun var 2 år gammel.

Efter en 10klasse på Bornholm på medielinjen tog hun i 2013 på Visuel HF i Viborg, og dygtiggjorde sig både på et klassisk og eksperimenterende niveau inden for kunsten.

I sommeren 2016 tog hun tilbage til Bornholm og gav sig i kast med sine nyerhvervede kunstneriske teknikker og erfaring.

”Hvis jeg skulle sætte ét ord på mine værker samlet, ville det være nysgerrighed. Jeg er både nysgerrig på naturen omkring os, menneskekroppen og sindet eller det uforklarlige vi mennesker både bliver draget imod og afskyer”.

Praktisk info

Kun for gæster med Kulturugebadge

Ingen erfaring nødvendig! Der vil være det nødvendige tegnegrej + model og kaffe!

Sted

Godthåbsvej 29A, 3751 Østermarie

Dato

Lørdag, 22. september

Tidspunkt

14.00 - 16.00

Web

Kulturspor

Kunst

Bemærkninger

Derudover holder Gaia Armyrantis Trampedach åbne atelierdøre, med rabatter på udvalgte værker, under hele Kulturugen fra den 14.-24. september mellem kl. 12.00-16.00.

Kom og spor dig ind på en ung kunstners arbejdsproces og oplev et værksted med gang i mange projekter.
Der vil være en masse kunst til salg og til skue, og god lejlighed for kunstneriske snakke over en småkage og lidt kaffe.