Cirkus i Soldalen

Cirkus i Soldalen

For børn, Teater/ScenekunstAllinge-SandvigSøndag, 23. september
Se Min kulturuge

Så er tiden kommet og Soldalen vil igen åbne sine porte og byde verden velkommen

I år har vi igen internationale artister som vil komme og spille deres forestillinger omhyldet af den vilde nordbornholmske natur.
Festivalen vil give adgang til en bred vifte af ny-cirkus-produktioner som vil vise at cirkus ikke kun omhandler klovne, elefanter og kanonkonger. Artisterne kombinerer nemlig cirkus med et stort udvalg af andre kunstformer såsom teater, dans og musik, så der vil være nok for hver en smag.

NY-CIRKUS PRODUKTIONER!
To af dette år's highlights vil være cirkus forestillinger af "Le Cirque du Platzak" med deres show ''Kermis'' og "Lalla and The Amazing Other" med deres show "The High Life".

“Le Cirque du Platzak” er et internationalt cirkus kompagni som består af 8 cirkusartister og 3 musikanter fra 6 forskellige lande. Det er en én times forestilling hvor alt er muligt, et eventyrligt univers med fyrværkeri jonglerende piske mestre, højt svingende luftakrobater, klodsede linedansere og kuleskøre karakterer.
“The High Life” er et 45 min trapeze show som blander dramatisk stunt kamp og skuespil i en forestilling om vidunderlige mærkelig relationer imellem de to artister. Historien bevæger sig igennem komedie og tragedie, kærlighed og aggression, følelser og kontrol.

SKOVVANDRING!
Der vil bla. være en promenade-forestilling, som vil finde sted flere forskellige steder på grunden, hvor publikum vil blive guidet fra et spillested til det næste. I modsætning til det traditionelle cirkus-koncept hvor artisterne rejser rundt efter publikum vil rollerne være byttet og publikum vil vandre efter forestillingen.

KAFFE, KAGE OG KUNSTHÅNDVÆRK!
Udover de forskellige forestillinger som vil finde sted vil der og være salg af kaffe, hjemmelavede kager og mad, samt et lille marked hvor der vil blive solgt håndlavede smykker, hatte, most og mere.

LIVE MUSIK OG ÅBEN BAR
Hen mod aftenen vil Le Cirque du Platzak lade balkan/klezmer musikken omhylle festivals pladsen og byde alle tilskuere op til dans før alle tager hjem.

Hele Programmet kan findes på vores hjemmeside: www.cirkusisoldalen.com

Praktisk info

Kun for gæster med Kulturugebadge

Billetter kan købes ved ankomst og man kan reservere på cirkus.i.soldalen@gmail.com

Sted

Maegårdsvej 4, 3770 Allinge

Dato

Søndag, 23. september

Tidspunkt

14.00 - 22.00

Entré

80 kr. voksne - 40 kr. børn

Kulturspor

For børn, Teater/Scenekunst

Bemærkninger

Hvis det utænkelige skulle ske og vi får regn, så hold jer opdateret på vores hjemmeside og på facebook.

Hele Programmet kan findes på dette: LINK