Skulpturnexø 2017

Skulpturnexø 2017

Musik, Badgetilbud, UdstillingNexøHele Kulturugen

Højt til loftet” er vores fortolkning af temaet “RUM”,- og henviser til vore fantastiske udstillingssteder: Et fladt engstykke uden for alting og et “galleri” i en gammel nedlagt lagerhal. Her er plads til det hele. I overført betydning: Mange gode kunstnere, mange kunstretninger inden for kunsten og rigtig mange forskellige udtryksformer. Her er sandelig RUM og “Højt til loftet”.

Vi præsenterer i år det største antal kunstnere nogensinde. 40 deltagere fra ind og udland. Kunstnerne er for en stor dels vedkommende “gamle” kendinge men også nye og unge kunstnere vil blive repræsenteret. Der er tale om semiprofessionelle og professionelle kunstnere.

Vi vil i år sprede os lidt mere en vanligt og inddrage Nexø centrum i udstillingen. Der vil blive lavet et fællesværk på Nexø Torv og blive opstillet et par skulpturer. Der vil også på “Nexø-dagen” den 24.9.2017 være en aktivitet for børn på udstillingsarealet.

Som tidligere vil vi i samarbejde med Østersøjazz lave et fælles arrangement. Vore udstillinger er gratis for publikum. Der vil løbende blive være aktiviteter som publikum med badges vil kunne deltage gratis og hvor folk uden badges vil blive opkrævet entrebetaling.

 

Digt af Leif Dione Joensen:

NEXØ SKULPTURZONE

Skulpturzonen i Nexø er som et skønt digt, der

forandrer sig fra september til september.

Klassiske figurer står side om side med med de

nyeste tiltag inden for Dansk Skulptur.

Granit, bronze, træ der vugger på vandet,

strandsten der ved nærmere eftersyn viser sig at

være gjort af papir, kalkstreger i det grønne græs,

garner, vindbeholdere, lysfigurer på havnens postindustrielle

bygninger, profan plastic forvandles

til sciencefiction-mænd, blå flasker ligner en havsol

på land, papirklip af jern…

Den gamle lagerbygning Galleri Benmel, der er et

knopskud fra Skulpturzonen, er hvert år skueplads

for: maleriudstillinger, koncerter, performances,

dome-med-udstilling-i-udstilling,

film, digt-og-musik, installationer, mindre

skulpturer, billedtæpper, keramik, glas, grafik,

arbejdende værkstedsudstillinger, mulighed for

spontane kurser med vejledning, guidede rundvisninger

 

"Røgerikvinden” - Inger Heschen, Bornholm

Praktisk info

Har du et kulturugebadge?

Se bemærkninger

Sted

Se bemærkninger

Dato

Hele Kulturugen

Tidspunkt

Se bemærkninger

Entré

Se bemærkninger

Web

Kategorier

Musik, Badgetilbud, Udstilling

Bemærkninger

15.- 29.9. 2017: Skulpturudstilling på engstykket nord for Nexø mellem vej og hav. Der opstilles skulpturer fra den 1.9.2017 og publikum er velkommen til at følge processen. Fri entre.

15.9.2017 kl. 17: Fernisering på den samlede udstilling i Galleri Benmel. Der vil være musik med ”Skulpturdrengene”, en lille en til halsen, taler, performance, rundvisning på skulpturarealet ved havet m.m.. Fri entre.

16.-29.9.2017 hver dag 11-17.: Udstilling af skulpturer, malerier, keramik og videokunst i Galleri Benmel på Nexø Nordhavn. Fri entre.

18. -19.9.2017 kl. 10 - 17: Fremstilling af skulptur på Nexø torv.

20.- 21.9.2017 kl. 16: Rundvisning med guide i Galleri Benmel, i Nexø by og på skulpturarealet. Badge fri adgang. Andre publikummer: 30 kr.

20.- 21.9.2017 kl. 19.30: Kunstfilm i Galleri Benmel med oplæg. Badge fri adgang. Andre publikummer: 30 kr.

24.9.2017 kl. 10 -14: Børn laver skulpturer på skulpturpladsen ved havet nord for Nexø (Ved regnvejr i Galleri Benmel). Gratis.

24.9.2017 kl. 15 i Galleri Benmel: Jazz i samarbejde med Østersøjazz.

Galleri Benmel, Nørre Strandvej 2, 3730 Nexø

Læs mere uddybende om de enkelte arrangementer her på hjemmesiden